Jordens hjerte er begyndt at skifte form: »Det er næsten science fiction«

Godt og vel 5.000 kilometer under vores fødder sker der efter alt at dømme noget dybt mærkværdigt. Jordens ultrakompakte og brandvarme indre kerne er tilsyneladende ved at skifte form. Opdagelsen kommer tilmed i hælene på en anden opsigtsvækkende afsløring – at kernen ser ud til at bremse op i sin rotation. Så hvad i alverden er der gang i nede i Jordens »hjerte«? Videnskaben var længe af den grundopfattelse, at Jordens kerne er praktisk taget uforanderlig. Men den vurdering bliver i disse år sendt til grundig revision, for forskere er i stigende grad i stand til at løfte sløret for vores planets dybeste hemmeligheder. Det hele begyndte for snart 90 år siden med seismologen Inge Lehmann, der er bredt anerkendt som historiens største danske videnskabskvinde. Med en snarrådig teknik blev hun i 1936 den første, der i en vis forstand kunne »se« Jordens kerne. Hun påviste blandt andet, at den inderste kerne er fast snarere end flydende, hvilket stod i modsætning til datidens grundantagelse. Inge Lehmann gjorde opdagelsen ved at analysere bølger eller signaler fra jordskælv i New Zealand på den næsten stik modsatte side af kloden. På deres rejse til Danmark drønede nogle af bølgerne direkte gennem Jordens kerne. Det påvirkede bølgerne på en sådan måde, at Lehmann kunne konkludere, at den inderste kerne må være fast. Præcis den samme metode benytter forskere sig af i dag – blot med langt bedre instrumenter samt med kraftige computere, der kan analysere signalerne. På den baggrund offentliggjorde kinesiske forskere for to år siden et øjenåbnende, men dengang også omdiskuteret studie i tidsskriftet Nature Geoscience – at kernen efter alt at dømme er i færd med at bremse op og måske endda er i gang med at vende og dermed rotere den modsatte vej af Jorden som sådan. Påstanden blev bekræftet og dermed styrket i juni 2024 af et nyt forskningsresultat. Man kan forestille sig den inderste kerne som en hård kødbolle, der under et vanvittigt højt tryk svæver og snurrer rundt inde midt i en kogende metalgrød, der fortsætter helt op i Jordens såkaldte kappe. Den indre kerne, der har en diameter på over 2.000 kilometer, menes hovedsageligt at bestå af metallerne jern og nikkel, og temperaturen derinde er vanvittigt høj: over 5.000 grader. Tilsammen skaber bevægelserne i klodens kerne Jordens magnetfelt, som vi ville være ilde stedt foruden. For magnetfeltet beskytter næsten alt levende mod at blive svitset af kraftig stråling fra verdensrummet. Samtidig er det medvirkende til at skabe det spillende og bjergtagende polarlys, der ofte kan ses på nattehimlen på meget nordlige eller sydlige breddegrader. Enhver forandring af bevægelserne derinde kan dermed have betydning for Jordens magnetfelt og for den sags skyld for hastigheden af Jordens rotation. Hvilket muligvis kan påvirke døgnlængden en anelse. Indtil videre er der dog ingen tegn på, at det er kommet så vidt. Deformering af kernen Men så er der det med formen af kernen. »For første gang ser vi, at den (kernen, red.) er begyndt at deformere,« siger seismologen John Vidale til tidsskriftet Nature. Han er hovedforfatter til det nye studie, der er publiceret i Nature Geoscience. Deformationen eller forandringen af den inderste kernes overflade er tilsyneladende sket over de seneste 20 år, og forskerne gjorde opdagelsen ved at analysere bølger fra jordskælv i De Sydlige Sandwichøer i den sydligste del af Atlanterhavet. På den måde kunne de over tid sammenligne signaler og dermed iagttage forandringer i kernen. At dømme efter de nye analyser er den faste kerne visse steder begyndt at »bule« op og dermed fortrænge dele af den omgivende og flydende ydre kerne. Men hvad det eventuelt betyder, kan man foreløbig kun gisne om. »Det er næsten science fiction at visualisere, hvad der sker på overfladen af den indre kerne,« siger John Vidale til CNN – og fortsætter: »Det er et sted, der er så forskelligt fra vores hverdagsliv – med anderledes tidsskalaer, anderledes materialer og utrolige kræfter. Og alligevel kan vi gå derned og lære mere om det.« Det sidstnævnte har han dog ikke helt ret i. Vi kan umuligt komme derned rent fysisk. Det hidtil dybeste hul i Jorden er på sølle 12,26 kilometer. Så langt nåede russiske forskere i 1989 ned i Jordens skorpe under en langvarig boring på Kolahalvøen øst for Finland. Så gav de op, fordi borehovedet blev for varmt. Det vil sige, at man endnu manglede omkring 6.360 kilometer for at nå helt ind til Jordens centrum. Dermed er videnskaben fortsat overladt til at anvende de jordpenetrerende »Superman-øjne«, som en dansk kvinde forsynede videnskaben med i 1936. https://www.berlingske.dk/videnskab/jordens-hjerte-er-begyndt-at-skifte-form-det-er-naesten-science-fiction